Camilla Schrøder om teknikmærkeprøver

Camilla Schrøder fra KIF Kolding har to gange været til teknikmærkeprøve. Første gang bestod hun motorikmærket men ikke det efterfølgende bronzemærke. Der var en enkelt øvelse der skulle trænes mere på. Omkring tre måneder senere stillede hun op til prøve igen, bestod bronzemærket og ligeledes det efterfølgende sølvmærke.
Flot præstation som gav anledning til at stille Camilla nogle spørgsmål!

Camilla sejre ved Brandenburg Cup - Foto, Niels Hansen

Hvordan har I helt generelt trænet frem mod teknikmærkeprøverne i KIF Brydeklub? (Har i brydere set videoerne på nettet, har i haft landstrænerne på klubbesøg hvor der blev undervist osv osv.)

De fleste af øvelserne og grebene kunne vi på mit hold i forvejen, men vi har brugt nogle træninger på at gennemgå øvelserne til de forskellige mærker. Den træning vi havde lige før vi kunne tage mærkerne i Kolding, brugte vi en hel træning på at øve de ting som vi havde svært ved. Vi havde i starten af dette nye koncept besøg af landstrænerne, hvor der kom brydere til KIF fra Sønderborg, Nr. Åby,og Thrott. Vi blev her præsenteret for en række af de forskellige øvelser, og bagefter blev der holdt et møde hvor alle der havde lyst kunne deltage. De forklarede her hvad de grundlæggende vil opnå med ATK relateret træning.

Du bestod ikke prøven til teknikmærket i bronze i Kolding. Hvilke øvelser bestod du ikke, og hvad gjorde du da du kom hjem i klubben, for at blive bedre?

Den eneste øvelse jeg ikke bestod, var kvart nelson, da jeg lå halvt ved siden af manden i stedet foroven på ham. Jeg kom som en stor overraskelse at min bror og jeg ikke bestod.Vi er begge danske mestre, og nu kunne vi ikke engang komme med til DM. Inden mærkerne var vi sikre på at i hvert fald bronze ikke skulle blive noget problem, og egentlig heller ikke sølv. Vi kiggede derimod frem mod guld, og prøvede de ting vi ikke kunne i det mærke. Da de så sagde at ingen havde bestået bronzemærket, kunne jeg på ingen måde forstå hvad vi havde gjort forkert. Jeg følte lidt at vi ikke bestod fordi at de skulle vise at man ikke bare kan tage mærkerne, og det føler jeg stadig i dag. Jeg har dog fået en anden holdning til hele konceptet. Hvis mærkerne skal være relevante, skal øvelserne være perfekt. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv hvorfor bryderne på landsholdet ikke skal tage dem, når det er blevet sagt at man skal kunne tage guldmærket for at være på landsholdet. 

Vi har ikke gjort en kæmpe indsats for at øve mærkerne i træningen, da vores fejl var minimale. Igen brugte vi selvfølgelig træningen før, på at gå især sølvmærket igennem. Og lige inden vi kørte til Århus, lagde min lillebror og jeg nogle madrasser ud på gulvet derhjemme, og gik de ting igennem som vi ikke var helt sikre på at vi kunne gøre perfekt.

Var der en specieløvelse du havde svært ved, hvis ja – hvorfor?

Jeg havde utrolig svært ved at gå på hænder og lave en kolbøtte. Jeg har siden jeg var helt lille prøvet at lære at gå på hænder, men jeg har aldrig lært det. Alt andet kan jeg men gå på hænder, det ligger bare ikke til mig. Derudover var det svært at have den rigtige ben stilling i krydstagskobling, da det ikke er noget jeg træner.  Efter min mening burde der være et mærke til piger og et mærke til drenge, da vores brydestil er helt forskellig. Det er jo ikke fordi alt i mærket skal være forskellig, men måske bare bytte krydstagskobling ud med noget fristil. De andre øvelser synes jeg egentlig er særdeles passende til de forskellige mærker.

Hvordan oplevede du at komme til prøve første gang i Kolding i forhold til at komme til prøve i BK Thrott anden gang? Var der forskel på hvordan landstrænerne agerede?

I Kolding viste de ikke øvelserne først, og jeg er sikker på at vi havde bestået bronze mærket,hvis de havde vist grebet inden. I Århus viste de øvelserne hvis de kunne se at første bryder, havde svært ved at huske det. Hvis man lavede øvelsen forkert første gang fik man lov til at prøve igen. Jeg synes dog at det var lidt formeget når nogle fik lov til at prøve 4. gang, så havde man ligesom set at bryderen ikke kunne udføre øvelsen eller grebet.

Var du mere ellermindre nervøs.

Jeg var selvfølgelig nervøs, det tror jeg at alle er, når de bliver bedømt. Nogle af de fejl man har, er jeg også sikker på, at man ikke laver i træningslokalet. I Kolding var jeg ikke nervøs, da jeg var helt sikker på at jeg ville bestå, men Jeg følte at der var mere pres på i Århus, da vi skulle bevise at vi sagtens kunne tage i hvertfald bronzemærket. Men jeg var mere nervøs da vi skulle høre om vi havde bestået, end da jeg lavede grebene da jeg følte mig rimelig sikker.

Tænkte du over at det var vigtigt at bestå ift. at blive kvalificeret til DM.

Ja selvfølgelig tænkte jeg at det var vigtigt. Vi har snakket meget om det siden vi ikke bestod i Kolding, men jeg vidste at jeg nok skulle bestå på et eller andet tidspunkt inden DM. Jeg kan bare ikke se hvor det skal føre hen. Der er nu 5 brydere i Danmark der kan komme med til DM, og en del af dem der ikke bestod, havde langvej endnu. Jeg tror personligt ikke at de kommer til at holde DM i år, med mindre de sænker niveauet så flere kan bestå. Men hvis de gør det, så går konceptet lidt i stykker.

Fra ATK teamet er vi klar over at en persons holdning ikke kan tages som den generelle holdning til teknikmærkeprøverne. Men stor tak til Camilla for at dele sin oplevelse og sine tanker. Vi håber at andre vil dele deres oplevelse i samme tråd. Vi forventer at lave en større spørgeskemaundersøgelse på den andenside af DM når vi har gjort flere erfaringer.

ATKTeamet

af ATK Team - 10.01.2015