Tak for denne gang

Kære brydeDanmark.

I dag stoppede mit brydeeventyr, og den bryderejse jeg for lidt mere end to år siden startede på. Det har været en fantastisk rejse, og den har budt på en masse uforglemmelige oplevelser. Fire internationale medaljer, et OL der resultatmæssigt skuffede men gav en oplevelse jeg aldrig glemmer. Et internationalt forbund hvor man gang på gang kan blive overrasket over, hvad der er vigtigst for dem, brydningen eller dem selv. En masse ildsjæle der brænder for deres sport, og ikke forstår hvorfor resten af Danmark ikke brænder i samme grad, en tilgang til sin sport som er vigtig hvis en relativ lille sport, som brydningen trods alt er, skal vokse i fremtiden.

For mere end to år siden lagde vi de første sten til det, der skulle blive vores drømme VM og gøre VM helt unik. Vi ønskede at sætte nye standarder for, hvordan man laver events i Danmark. Derfor er det også fantastisk nu at se tilbage på et arbejde i VM organisationskomiteen, der gjorde, at vi kunne være kreative, komme helt op at flyve med skøre og sjove ideer, men stadig formåede at holde ideerne på et niveau, der gjorde, at vi kunne føre dem ud i livet. Det samarbejde vi havde i organisationskomiteen med Hanne Sejer fra Sport Event Denmark, Henrik Pajbjerg fra Herning brydeklub, Jørgen Krog og Elo Christensen fra Herning kommune og Allan Bo Jakobsen fra brydeforbundet vil helt sikkert være noget, jeg kan og vil trække på i årerne fremover. Det er derfor med glæde, at vi kan sige, at vi nåede det meste af det vi ønskede og drømte om. Vi startede foråret på Venskabstur til Iran og Egypten, hvor vi knyttede venskaber, der stadig holder, og bryderne fik oplevet på tættest hold, hvor stærk en bryde nation Iran er. Under VM leverede Håkan og Mark, sammen med resten af VM holdet, nogle fantastiske præstationer i Herning. Hallen var de fleste dage fyldt med tilskuere, og selv de dage hvor der ikke var helt fyldt, var stemningen fantastisk i MCH.

Målet med at gøre VM til mere end syv dage med top sport lykkedes; Fanzonen hvor Anja Pajbjergs team gjorde et fantastisk stykke arbejde for at skabe en fest for alle, Freddy Viholdt som styrede campingpladsen helt fantastisk, til trods for at flere og flere dukkede op, de unge brydere fra mere end 10 lande som trænede om formiddagen under ledelse af verdensklassetrænere. Men et af de største personlige øjeblikke for mig under VM var finalen i Olympia projektet lørdag aften, at opleve glæden hos dem der vandt foran 1000 tilskuere, og frustrationen hos dem der tabte var noget der stadig kan få gåsehuden frem. Nu lukkes endnu et kapitel i brydeforbundets VM eventyr, forhåbentlig går der mange år inden det sidste kapitel i VM eventyret lukkes, og den positive energi som VM har afledt brænder helt ud.

I min brydetid har der selvfølgelig også været nedture, OL var en af dem, men den største har nok været, at være vidne til al den interne ballade som har præget forbundet de sidste to år. Jeg håber for brydesportens fremtid, at denne ballade snart stopper, og folk hellere i dag end i morgen begynder at skubbe/bryde i samme retning. Det er stadig ikke for sent at begynde at finde fælles fodslag og få gavn af den positive energi, som VM har været med til at sende ud i den danske brydeverden, samt har givet til folk, der først i forbindelse med VM, har fået øje på brydesporten. Stopper denne ballade ikke snart, kan jeg frygte hvor brydesporten er om få år, jeg er sikker på, at stopper balladen ikke, vil sporten ikke få den fremgang som I alle ønsker for jeres sport.

Selv om jeg stopper i dag, vil jeg stadig være med lidt endnu, da vi stadig mangler at få afleveret det endelige VM regnskab og få færdiggjort den endelige VM evaluering, ligesom jeg i januar på et tidspunkt vil give et lille glas på kontoret, for at sige ordentlig tak for samarbejdet til jer der har mulighed og lyst til at være med.

Jeg håber det bedste for brydesporten og jer alle i fremtiden, og glæder mig til at løbe ind i mange af jer i fremtiden, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at udveksle gode minder om VM i brydning, som jeg synes vi alle kan være stolte af.

M.v.h.
Mads Bang Aaen

 

af Mads Bang Aaen - 15.12.2009