Mark O. Madsen halvvejs gennem træningssamlingen i Polen

Vi er nu nået halvvejs igennem træningslejren i Gizycko, og det har indtil videre været en barsk og udfordrende omgang. 

 

Mandagen forløb stille og roligt med indkvartering af de forskellige deltagere. Sidst på aftenen blev der spillet lidt bold og løftet nogle vægte for at få rejsen ud af kroppen.

 

Træningslejren bliver, som bekendt, ledet af den tidligere olympiske guldvinder Wolny, som stadig er i forrygende form. Han deltager i meget af træningen på lige fod med de aktive og klarer sig forbavsende godt. Den polske landstræner har to assisterende trænere samt en fysioterapeut til rådighed under træningen.

Den ene hjælpetræner, Wronski, vandt ligeledes guld ved de Olympiske Lege i 1996, så det er et særdeles kompetent trænerteam, som er for denne træningslejr.

 

 

Billede taget efter overstået træning. På billedet fra venstre: fysioterapeuten Martin, hjælpetræner Trads, den polske landstræner Ryszard Wolny, Mark O. Madsen, hjælpetræner Wronski, den danske landstræner Ryszard Swierad og den danske massør Magdalena.   

Det polske landshold har på deres træningslejre et idrætsmedicinsk team tilknyttet, som løbende foretager tests og målinger på de aktive.   

  Blodprøve

 

Tirsdag morgen fik vi alle foretaget nogle blodprøver og vores kropssammensætning blev målt. 

 

De løbende test viser, at jeg har en fin mængde væske i kroppen og at både min fedtprocent og muskelmasse er, hvor den skal være på nuværende tidspunkt. 

 

Tirsdag:

Træningslejren begyndte for alvor om tirsdagen med nogle maraton træningspas. Vi lagde hårdt ud med et kombineret træningspas med både kajak, styrketræning og løb.

Træningen startede på vandet i kajakker af en ældre dato. Det er nogen brede og meget tunge nogen af slagsen, som ligger særdeles stabilt i vandet. De har dog også den egenskab, at de ikke flytter sig særligt hurtigt, så det er virkelig en udfordring at tilbagelægge større strækninger i dem.

  Kajakkerne

Jeg afsluttede turen på vandet i den bedre ende af feltet efter cirka en time. Vi fortsatte derefter med en times styrketræning og sluttede træningen af med 5 km løb i kuperet terræn.  Så var vi i gang! 

 

Næste træning startede kl. 17 og her fortsatte vi de gode takter og snuppede to timers brydning, hvoraf de 60 minutter blev brugt på kamp.

Den nye hal er ikke klar til brug endnu, så træningen forgår i nogen lokaler, som ligger godt gemt inde i skoven.

  Magdalena og jeg foran brydehallen   

Lokalerne rummer både styrketræningsredskaber og en judomåtte, som vi træner på. Judomåtten har været årsag til en hel del brandsår specielt på mine knæ, men også bag ørerne, som sikkert skyldes situationerne i parterre. Det positive er naturligvis, at måtten tvinger os aktive til at udføre teknikkerne korrekt, så vi undgår alt for meget nærkontakt med overfladen.  Lokalerne er gamle og slidte, men fungerer fint. Der hersker en indædt konkurrencementalitet blandt polakkerne, og det er noget, som helt afgjort smitter af på træningen. Det handler om at vinde eller komme først uanset, hvilken disciplin det drejer sig om. Intensiteten under træningen er virkeligt høj. Enkelte gange har trænerne været nødt til at stoppe kampe, som er kørt af sporet. Stemningen og atmosfæren er i top, og der bliver virkelig gået til stålet.

 

Onsdag:

Onsdag fortsatte vi med et 3 timer langt brydepas. Det idrætsmedicinske team var med under hele træningen og tog forskellige blodprøver, som skulle give svar på værdier, så som mælkesyre.

Tirsdag aften efter endt træning var jeg en smule bekymret over, hvordan kroppen ville reagere på den hårde træning. Dagen derpå fungerede mekanikken dog overraskende fint og den værste knirken blev kureret med en grundig opvarmning. Den polske landstræner lægger meget vægt på opvarmningen, og vi begynder alle træningspas med 45 min. opvarmning. 

Det var i øvrigt en instruktør ude fra, som stod for opvarmningen onsdag, og vi fik arbejdet hele kroppen igennem, inden kampene blev fløjtet i gang.

Senere på dagen ankom min kæreste Maria. Hun har taget turen til Polen for at bakke op og støtte mig i mine forberedelser frem mod denne sæsons højdepunkter.

 

Maria havde selskab af den dansk/polske massør Magdalena, som er en fast del af Hassan Torabi’s team i hans klinik på Falster. Ryszard Swierad har sammen med Hassan og Magdalena arrangeret det således, at jeg har mulighed for at få behandling frem til afslutningen af træningslejren den 30. juni. Hassan Torabi har igennem tiden, specielt i forbindelse med VM i Herning, bakket op om min satsning ved at sponsorere behandling, og har på den måde hjulpet med at forbygge eventuelle skader. 

 

  Behandling af Magdalena.

 

Onsdag aften stod på behandling og massage. Min skulder har drillet en smule det sidste stykke tid, så det er dejligt at Magdalena er kommet.

    

Torsdag:

Torsdagen startede tidligt om morgnen med endnu en test hos det idrætsmedicinske team her i lejren.  Alt så fint ud. 

 

Dagens træning blev skudt i gang kl. 11, hvor det i hård regn og blæst stod på to timers roning. Holdet var delt i to både, hvilket satte vores samarbejdsevner på prøve, da det var vigtigt, at vi roede synkront for at komme først ud og runde en bøje og hjem igen.   

  Klargøring inden roning

 

Min båd, som var styret af Ryszard Swierad, kom først i mål. Det faldt ikke i god jord hos den polske landstræner, da det var ham der stod for styringen af den anden båd.  Den var nemlig kommet først ud til bøjen, hvilket Swierad vurderede ikke var nødvendigt. Han vendte derfor båden samtidig med den anden, og vi fik derfor et mindre forspring.

Konkurrencementaliteten er meget fremtrædende hos trænerteamet. Da begge både var kommet sikkert i havn satte den forurettede polske landstræner gang i en større diskussion. Argumenter så som ”En bøje er en bøje!” og betydningen af vind- og vejrforhold blev med fagter og polske bandeord højlydt diskuteret.

 

.

Min båd er den, der ligger længst ude i vandet. 

 

Mine hænder var godt fyldt med vabler og sår efter træningen i båden. Min ene skulder var også medtaget, så efter træning gav Magdalena mig en behandling, hvilket fik løsnet godt op og hjalp meget.   

 

Fredag:

Dagen i dag har stået på to træningspas. Vi startede med en tung omgang styrketræning. Vablerne i hænderne var en god udfordring, men efter de første par omgange med vægtstængerne forsvandt følelsen i håndfladerne og alt var tilbage ved det normale.

 

Dagens andet pas stod på brydning. 

 

 

Line up inden træning. 

 

Det polske brydeforbund har i anledning af træningslejren inviteret en af Armeniens bedste brydere i 74 kg.

  Træningen med armenieren    

 

Armenien er en af brydesportens helt store højborge og landet har fostret mange dygtige brydere igennem tiden. Ryszard har blandt andet trænet den armensk fødte dobbelte verdensmester Ara Abrahamian, som i dag er svensk statsborger.

Ara vil hos mange sikkert være mest husket for, at han valgte at lægge medaljen på madrassen og gå i protest under de Olympiske Lege i 2008.

Den armenske bryder, som deltager i denne samling, er en perfekt sparringspartner, og han har nogle giftige løft.  Jeg har været oppe og flyve et par gange og det er en fantastisk mulighed for at træne og forbedre mit forsvar i parterre.

Ryszard er gået i gang med at undersøge muligheden for, at få ham til Nykøbing som sparringspartner et par uger.

 

  Ryszard overvåger træningen

 

Dagen er blevet afsluttet med en god omgang massage, og irritationen i min skulder er under kontrol.   

På trods af den hårde træning føles kroppen helt okay, og jeg er klar til at tage fat på to nye træningspas i morgen. Formen er god og det tekniske er under forbedring.

 

Mvh,

Mark O.


af Else Kilgod - 01.06.2010