Ankomst til UEM i Sarajevo 2010

Efter vi, i lufthavnen, mødte og ønskede Lotte Friis og resten af det danske svømmelandshold held og lykke til EM, fløj vi til EM i Sarajevo.  Byen mødte os med 28 grader og langsommelig paskontrol. På vejen til hotellet fra lufthavnen præsenterede byen sig med tydelige tegn på tidligere krig – og måske stadig krise. Ind imellem de mange MEGET slidte lejlighedskomplekser, der er fyldt med skudhuller, er der enkelte nye bygninger med glasfacader. En stor, stor kontrast.

På vejen – ude midt på vejen – mellem de kørende biler, går små og større børn rundt og tigger ved bilerne, når de holder for rødt. Man ryster på hovedet og tænker på, hvor tit det går galt…

Fremme i hallen mødes vi af akkrediteringskaos – de har tydeligvis ikke prøvet sådan noget før. Så selv om vi kommer sidst på ugen, hvor man skulle tro, at rutinen havde indfundet sig (her tænker jeg på min egen erfaring fra VM i Herning) tager det os 3 timer, inden vi kan sætte os i bussen til hotellet – 10 km fra hallen. Enkelte af transferbusserne, som kører ca. hver time får politieskorte! Motorcykler med udrykning – fornemt.

Hotellet er – ifølge Thor Hyllegaard – noget af det dårligste, han har oplevet. Efter at have scoret os et værelse mere, så jeg ikke behøvede at ligge i ske med drengene, gik vi en lille tur for at hente drikkevarer. Vejret er skønt – 28 grader og en let brise. Maden overlader en del til fantasien, så der suppleres med brød og frugt fra de talrige markeder med friske, lækre varer.

Bosnierne – på trods af deres meget mangelfulde sprogkundskaber – er utroligt imødekommende og glade for at få lov til at afholde dette Cadet EM.

En lille betragtning – at være ene kvinde i dette meget ”testosteronfyldte” selskab giver opmærksomhed. Teamleder…? Kvinde…! Interessant – men også meget anvendeligt, når buschaufføren ofrer sin eneste flaske vand til lille tørstige mig – og infomedarbejderen bærer min kuffert helt ud til bussen.

De første par dage er gået med at træne, gå ture og se brydning – ikke verdensklasse, men underholdende indimellem.

I dag blev Simon vejet ind – helt smertefrit. Der er 26 brydere indvejet – Simon trak nr. 24 og skal møde Ungarn i første kamp.

Humøret er fint – der er forskellig sædvanlig optræden fra de deltagende lande – ja, man skal næsten være her, for at opleve det.

I morgen går det løs i Zetra – det olympiske stadion, der blev brugt i 1984. Der hænger stadig 2½ flag og blafrer fra dengang. Der er 3 madrasser og kampene afvikles uden problemer.

Louisa McKennell

af Else Kilgod - 07.08.2010