Interview med Ida Stuhr

Ida Stuhr - en af Danmarks bedste pigebrydere

Hun er en af Danmarks bedste pigebrydere og har allerede nu opnået flotte resultater indenfor sporten i en alder af blot 16 år. På trods af den unge alder, har hun valgt at følge kærligheden til brydning og flytte fra venner og familien til et andet land.

Jeg mødte Ida Stuhr under Bjørnecuppen til en snak om starten på brydning, hendes resultater indtil videre, fremtidige mål med sporten og meget mere. Hermed et sammendrag af interviewet.

Starten på brydekarrieren skete i 5 års alderen, da onklen tog Ida med i brydeklubben AK Jyden, hvor han selv trænede. Selvom andre sportsgrene blev afprøvet, så havde brydning allerede fra starten fanget interessen, hvilket også blev ansporet af en lang række succesoplevelser med sporten og en masse vundne kampe. En anden stor motiverende faktor var og er stadig Idas familie, som fuldt ud bakker op om hendes engagement i sporten.

Det er efterhånden blevet til en hel del sejre. Utallige vundne danmarksmesterskaber, 1 nordisk mestertitel, og endnu flere medaljer fra det nordiske mesterskab. Desuden titlen som svensk ungdomsmester og den nylige flotte 5. plads ved Cadet EM 2011.

Nu foregår den daglige træning på den anden side af Øresund efter at have taget imod et attraktivt tilbud fra den svenske brydeklub Helsingborg. Det var en stor kærlighed til sporten og et ønske om international succes, som gav hende mod på at søge til Sverige for at udvikle brydetalentet. Nu foregår brydetræningen sideløbende med en gymnasial uddannelse på et idrætsgymnasium, hvor brydning er på skemaet. Der er gode træningsfaciliteter og et godt sammenhold og kammeratskab blandt pigerne på gymnasiet og i klubben. Her er der fuld accept af passionen til sporten i modsætning til omgangskredsen i Danmark hvor ikke alle fuldt ud forstår hendes sportslige interesse.


Ida drømmer om en guldmedalje

Ifølge Ida er der ikke mange trænere i Danmark med erfaring indenfor fristil og der er heller ikke mulighed for kurser til trænerne. Pigerne er i undertal i klubberne og skal i højere grad end drengene bevise deres værd indenfor sporten for at kvalificere sig til de store internationale turneringer. Pigerne skal eksempelvis blive nordiske mestre for at kvalificere sig til EM, hvilket ikke er tilfældet for drengebrydere. Dette er noget som undrer Ida. Ved spørgsmålet om hvordan pigebrydning kan udvikles i Danmark svarer hun at klubberne i højere grad skal appellere til pigerne og udadtil vise at sporten i lige så høj grad er for dem.

Hendes styrker som bryder kendetegnes ved en udpræget målrettethed og en stålsat vilje til aldrig at yde en halvhjertet indsats. Hun styrer direkte efter de mål, som er sat op og lader sig ikke nøjes også selvom det betyder et flyt til et andet land væk fra familie og vennekreds for at træne og udvikle sig.

Når jeg til sidst spørger om det allerstørste sportslige mål, smiler Ida og erkender, at det selvfølgelig er en OL-guldmedalje. Samtidig mener hun, at det ikke er urealistisk og vil sætte alt ind for at opnå det.

Amir Lavasani

af Else Kilgod - 25.10.2011