Mindeord om æresmedlem James Jørgensen
Else Kilgod fra Officials udvalget skriver...
En stor personlighed har forladt os 94 år gammel.
James blev som ganske ung introduceret for brydesporten, og den interesse og det engagement han dengang lagde for dagen, har han været tro mod resten af livet. Selv om han til sidst ikke selv kunne komme rundt, så fulgte han med i hvordan det gik vore brydere, så han modtog gerne resultatlisterne, som han så kunne studere, og hvert år når Danmarks Brydeforbunds beretning forelå, så blev statistikkerne gennemgået.
Han var træner i AK Heros i over et halvt århundrede, og det var sygdom, der stoppede ham. Han havde allerede tilnavnet ”Høvdingen” dengang i midt 70’erne, da jeg lærte James at kende. De mange drenge, som James trænede elskede ham og det var gengældt. Han tog dem under sine vinger og viste dem vejen – også udenfor brydelokalet.
James var omgivet af respekt ikke bare i AK Heros med rundt om i landet. Ingen gik forgæves hos ham. James Jørgensen var også redaktør på vor klubblad startende som ” Nyt fra Heros” og senere ”Måtten” som det kom til at hedde. Godt nok var det et klub blad, men flere andre klubber abonnerede også på Måtten. Vi så alle frem til at læse Måtten, og guderne skal vi, at det ikke har været nemt at udgive bladet, for det var stort set kun James der skrev artikler – der blev efterspurgt noget skriv fra de der var af sted, men det endte gerne med en telefonopringning. For at spare portoen kørte han selv ud med bladene på cykel til de der boede indenfor en radius af 10 km.
Ud over trænergerningen, prøvede James en kort overgang også kræfter som dommer, men det han nok huskes mest for er hans formandstid i AK Heros. Han bestred jobbet ad 2 omgange første gang fra 1947-1960 og anden periode fra 1975 til 1980.
Talrige er de hædersbevisninger James har modtaget. Han var Æresmedlem for ØAU, DAU, AK Heros og Heros Venner. Desuden modtog han Dansk Idræts Forbunds Ærestegn. Han har modtaget Gunner Nu’s Ildsjælspris samt BT’s Lederpris.
I 2013 udkom bogen ”Mig og Heros”, som er en brydehøvdings erindringer. James var gennem tiderne spurgt om det ikke var noget, og efter flere overvejelser gik han i gang. Det blev et tilløbsstykke, som også havde pressen bevågenhed. Og tænk en gang - alle som købte bogen fik en personlig hilsen med James’s sirlige håndskrift som 90 årig. Meget imponerende.
Brydningen er gået i arv, og det var James stolt af. Både hans søn Hans-Otto, og børnebørnene Carsten og Andreas gik op i brydning, og sidste skud på stammen et oldebarn er nu begyndt på motorikholdet. Desuden gav han stafetten som formand videre til Hans-Otto i 1980.
Tak for alt hvad du har betydet!
Æret været James Jørgensens minde.
Bent Lauritsen, æresmedlem i Danmarks Brydeforbund skriver...
Jeg mindes James med den største respekt – på et tidspunkt var vi kollegaer – James skrev ”Måtten” og jeg skrev ”Hak-nyt” der i firserne var de to største klubblade. Det gav anledning til en række telefonsamtaler. Jeg husker engang Herning havde meldt afbud til et holdmesterskab, da nogle enkelte afbud betød, at vi ville tabe. Det gik James så meget imod, stred mod hans hæderlighed, etik og moral, og han ringede og spurgte, om han måtte skrive en opsang til HAKerne i vort blad, hvilket gav os midtjyder røde øren.
Netop hæderlighed, etik og moral var nogle af James vigtigste arbejdsredskaber, sammen med at holde traditionerne i hævd. Det er sjældent man ser, at det går videre i klubbens historik, som det er for Heros vedkommende. For nylig hørte jeg, at man i 2016 holdt julebal med 650 gæster i Frederiksværk.
James var desuden en meget sparsommelig herre – når han sad og skrev Måtten og der var en lille plads – så fandt han en undertiden yderst vovet vittighed…
Da jeg blev æresmedlem i DB, tænkte jeg på ”Høvdingen” på vejen hjem, og jeg var stolt af at være kommet med i hans ”loge”.
Æret være hans minde.
(Familien var samlet da James udgav sin erindringsbog "Mig og Heros" i 2013.)
Povl-Erik "Pillerik" Henriksen, mangeårig dommer samt medlem af AK Heros skriver...
Et dejligt menneske og en god ven er her ikke mere. James var hele sit liv et aktivt menneske og har med sin energi og gode eksempel betydet uendeligt meget for såvel mig som for Heros.
Jeg lærte James at kende da jeg startede i klubben i 1952, og op gennem drengeårene, min aktive brydekarriere og frem til i dag, har han været med til at forme mig til den person som jeg er. Der er ikke mange som han, der både kunne være en hård og kontant træner, samtidigt med at vi alle alligevel så op til den retfærdige leder, som i klubben, såvel som på alle vores ture tog hånd om de unge mennesker som han elskede at være sammen med.
Vi vil alle savne James, men han vil leve videre i mindet hos alle os som har været så heldige at have kendt ham.
Æret være hans minde.
af Else Kilgod, Bent Lauritsen & - 05.02.2017